OCD (primært fokusområde)

Jeg hjælper dig med at forstå og håndtere OCD gennem kognitiv terapi og konkrete øvelser, så du kan få kontrol og øget frihed i din hverdag. Støtte til dig og dine nærmeste er også en del af forløbet.

Obsessiv Kompulsiv Tilstand - Hvad er OCD?

OCD står for obsessiv-kompulsiv forstyrelse dvs. en tilstand/lidelse der er kendetegnet ved ufrivillige, tilbagevendende og invaderende tvangstanker, som ofte opleves lidelsesfulde for de OCD-berørte. Tvangstanker (obsessioner), som fører til tvangsprægede handlinger (kompulsioner) og ritualer. Både obsessioner og kompulsioner opleves ofte som svære at styre eller kontrollere, og mange føler, at handlingerne udføres uden for viljens kontrol. Formålet med de tvangsprægede handlinger er at reducere ubehaget fra de obsessive tanker, angst og kropslige spændinger og genvinde midlertidig ro og kontrol.

Kontakt mig

Hvordan kan OCD opleves i hverdagen

Personer med OCD oplever ofte, at tvangshandlinger bliver nødvendige for at neutralisere angst eller forhindre katastrofer, selvom de rationelt ved, at risikoen er minimal. Tanker og handlinger kan fusionere, så det at tænke en tanke føles det samme som at handle. Der kan opstå mentale strategier såsom mod-tanker eller gentagne ritualer for at forebygge katastrofer. Tvivlen er central – handlingerne føles aldrig helt “rigtige”, og det kan føre til gentagne forsøg på neutralisering.

Konsekvenser og baggrund

OCD er ikke tegn på skørhed eller psykotisk adfærd, men kan være dybt invaliderende. Perfektionisme, høje standarder og rigide leveregler er ofte indlejret, og mange oplever en overdreven overansvarlighed for sig selv og andre. Dette kan medføre skyld, skam og selvkritik, fordi man konstant forsøger at leve op til interne regler. Lidelsen opretholdes af cyklussen af obsessioner og kompulsioner, hvor selv minimal risiko (fx 0,00000001 %) ikke kan accepteres, hvilket fastholder individet i OCDens greb.

  • Obsessive tanker kan bl.a. handle om frygten for at gøre skade på sig selv eller andre, bekymringer om sygdom, bakterier og hygiejne, seksuelle tvangstanker som fx tvivl om seksuel orientering, utroskab eller pædofile tvangstanker, samt moralske og religiøse tvangstanker, hvor man føler et overdrevent ansvar for at være et “godt” menneske. For nogle viser tvangstankerne sig også som vide- eller spørgetrang, behov for at bekende eller ved at inddrage andre mennesker for at opnå midlertidig lettelse
  • Kompulsive handlinger kan komme til udtryk på mange måder og udføres ofte som et forsøg på at reducere ubehaget fra de påtrængende tanker. Det kan være gentagen vask eller rengøring for at fjerne en oplevet risiko for smitte, kontroladfærd som at tjekke låse, apparater eller kroppen igen og igen, eller mentale ritualer såsom at gentage bestemte ord, remser eller bønner. Nogle føler sig tvunget til at udføre handlinger et bestemt antal gange, indtil det føles “rigtigt”. Fælles for kompulsionerne er, at de giver en kortvarig lettelse – men på længere sigt fastholder og forstærker de OCD’en.
  • Formålet med både de obsessive tanker og de kompulsive handlinger er at mindske den stærke angst, tvivl eller uro, som tankerne fremkalder. Når handlingerne udføres, oplever man ofte en midlertidig lettelse og fornemmelse af kontrol. Men fordi lettelsen kun varer kort, vender tvangstankerne hurtigt tilbage, hvilket skaber en ond cirkel: Jo mere man forsøger at neutralisere ubehaget gennem kompulsioner, desto mere bliver OCD’en “fodret” og forstærket. På den måde fastholdes lidelsen, selvom intentionen hele tiden er at slippe fri af den.
  • Manglende følelse af sikkerhed fører ofte til gentagelse af ritualer, mentale strategier og sikkerhedsadfærd. Mange oplever, at det “ikke føles rigtigt”, hvis handlingerne ikke udføres præcist, og behovet for indre ro kan blive altoverskyggende.
  • OCD er en lidelse, der har eksisteret længe. Længe før vi fik klinisk og psykologisk forståelse af dens natur og mekanismer. Tidligere blev lidelsen ofte omtalt som tvivle-syge, hvilket afspejler det centrale element: tvivl. Tvivlen får mange til konstant at genoverveje beslutninger, handlinger og tanker, og den kan forstærke følelsen af manglende kontrol i situationer, der er tvetydige eller usikre.
  • Personer med OCD overvurderer ofte risikoen for, at noget dårligt vil ske, og har svært ved at tolerere tvetydige situationer. Overbevisningen om, at det er vigtigt at være helt sikker, kombineret med tvivl om egne beslutninger og handlinger, forstærker behovet for ritualer og sikkerhedsadfærd. Mange kan også opleve en følelse af manglende evne til at håndtere forandring eller at fungere i situationer, der ikke er fuldstændig forudsigelige.
  • Ritualer og sikkerhedsadfærd giver midlertidig lindring, men fastholder OCD-cyklussen. Lindringen er kortvarig, og ubehaget vender tilbage – ofte med samme eller øget intensitet. Uden målrettet behandling, eksponering, træning i tolerance og realistisk vurdering af risiko er det svært at bryde mønsteret.

Perfektionisme og overansvarlighed er ofte følgesvende til OCD og kan forstærke stress og tvangshandlinger.

  • Overansvarlighed
    Mange med OCD oplever en stærk følelse af ansvar for, at bestemte uønskede hændelser enten forebygges eller undgås. Denne følelse af ansvar kan have moralske eller etiske dimensioner, hvor man frygter at svigte eller forårsage skade, hvis man ikke handler “rigtigt”. Overansvarlighed kan skabe skyld og angst, som ofte midlertidigt lindres gennem tvangshandlinger eller ritualer.
  • Perfektionisme
    Perfektionisme ved OCD indebærer troen på, at det er muligt – og nødvendigt – at finde en helt korrekt løsning på ethvert problem. Selv små fejl eller udeladelser kan føles katastrofale, og dette kan føre til øget tjekken, rengøring, gentagelser eller ritualer omkring orden, symmetri og præcision.

Eksempler på typiske mønstre ved perfektionisme og overansvarlighed:
• Høje krav til sig selv og andre
• Sort-hvid tænkning, rigide regler og antagelser
• Skyld, skam og selvkritik ved manglende overholdelse af egne regler

Disse træk er centrale for mange OCD-ramte, fordi de styrer behovet for kontrol og sikkerhed og kan fastholde tvangscyklusser over tid. At forstå overansvarlighed og perfektionisme er et vigtigt skridt i behandlingen, da det hjælper med at udvikle realistiske forventninger og sundere strategier for at håndtere ubehag og usikkerhed.

Mange med OCD forsøger at håndtere ubehaget gennem mentale strategier, dvs. handlinger, der foregår i tankerne. Strategierne giver kortvarig lindring, men fastholder på længere sigt OCD-cyklussen. Det kan fx være: at analysere og gennemtænke situationer igen og igen, bekymrings- og katastrofetænkning, grublerier, at scanne og gennemgå hukommelsen for “huller”, at afspille scenarier for at tjekke om noget kunne være sket, “hvad-nu-hvis”-tænkning, problemløsning i tankerne uden handling, sammenligninger, tankeundertrykkelse eller forsøg på at neutralisere ubehaget med bestemte tanker eller indre ritualer.

  • Ud over mentale strategier er undgåelse en hyppig måde at forsøge at håndtere OCD på. Man kan fx undgå bestemte situationer, steder, mennesker, tanker eller følelser, der udløser angst eller tvivl. På kort sigt føles det som en beskyttelse, men undgåelsen forstærker ofte OCD’en, fordi man aldrig får afkræftet de frygtede konsekvenser.
  • At følge trangen og ty til ritualer, mentale strategier eller undgåelses- og sikkerhedsadfærd giver midlertidig ro og/eller lindring for ubehag i tanke, følelse og krop, men forstærker OCD-cyklussen over tid og må gentages. Lindringen kan være meget kortvarig – fra sekunder til dage – men resultatet er altid det samme: cyklussen opretholdes, og ubehaget vender tilbage, ofte med samme eller øget intensitet, hvilket fastholder lidelsen på lang sigt.

OCD-overbevisninger og tankernes betydning Mange med  OCD tillægger bestemte tanker uforholdsmæssig stor betydning og føler, at tankerne i sig selv kan have alvorlige konsekvenser. Dette skaber ofte et behov for konstant at kontrollere både tanker og handlinger, fx gennem mentale ritualer, tjekning eller tankeundertrykkelse. Forsøg på at kontrollere tankerne kan dog have den modsatte effekt og få dem til at dukke hyppigere op. Personer med OCD vurderer ofte risikoen for, at noget dårligt vil ske, som meget højere, end den objektivt set er. Hvor de fleste typisk antager, at situationer er sikre, medmindre der er tydelige faresignaler, oplever personer med OCD ofte, at faren eksisterer, indtil det kan bevises, at alt er trygt. Denne overvurdering af risiko gør, at ritualer og gentagne handlinger kan føles nødvendige for at skabe midlertidig sikkerhed.

  • Ofte anvendes også alternative vurderingsmetoder, hvor nylige eller bemærkelsesværdige hændelser (fx nyheder, observationer eller fortællinger fra andre) bruges som grundlag for at forudse farer, frem for at basere vurderinger på den faktiske sandsynlighed over tid. Denne måde at tænke på fastholder OCD-cyklussen og øger behovet for mentale strategier, ritualer og sikkerhedsadfærd.
  • Disse overbevisninger og strategier giver kortvarig lindring, men fastholder på længere sigt OCD-cyklussen og kan forstærke ubehaget, tvivlen og angstfølelsen. Over tid fastholder disse mønstre OCD-cyklussen, hvilket gør det svært at bryde mønsteret uden målrettet behandling og træning i eksponering, tolerance af ubehag og realistisk vurdering af risiko.

Parforholds-OCD (R-OCD) – En guide til forståelse og behandling

Har du nogensinde oplevet tvivl om, hvorvidt din partner er den rigtige for dig? For mange er det en tanke, der blot passerer forbi, men for nogle kan den udvikle sig til en vedholdende bekymring, der fylder alt for meget i hverdagen. Dette kan være tegn på Parforholds-OCD, også kendt som R-OCD (Relationship Obsessive-Compulsive Disorder).

Hvad er parforholds-OCD?

Parforholds-OCD er kendetegnet ved intense tvangstanker om ens partner og forholdet. Måske har du tænkt: “Har jeg de rigtige følelser for min partner?” eller “Hvad hvis jeg holder min partner for nar?” Disse tanker kan være drænende og angstdannende og kan føre til en række tvangshandlinger, såsom at tjekke sine følelser, søge bekræftelse fra andre eller undgå situationer, der kan udløse tvivlen.

Tvangstanker kan føles ukontrollerbare og kan dukke op i perioder med stress eller store beslutninger, som når du skal møde din partners familie eller overveje at flytte sammen. Disse tanker kan fylde timer af din dag og efterlade dig med en følelse af skam og usikkerhed.

Hvordan adskiller parforholds-OCD sig fra almindelig tvivl?

Det er vigtigt at forstå, hvad der adskiller Parforholds-OCD fra almindelig tvivl. Ved R-OCD er tvivlen:

  • Påtrængende: Tankerne vender tilbage, uanset hvor meget du prøver at slippe dem.
  • Angstfyldt: De skaber betydelig angst, frygt og ubehag.
  • Modstridende: De står i kontrast til dine egentlige følelser for din partner, som du kan føle dig glad for.
  • Tvangspræget: Du kan føle behov for at tjekke dine følelser eller søge konstant bekræftelse, hvilket kun forstærker tvivlen.

 

Seksuelle tvangstanker – en guide til forståelse og behandling

Seksuelle tvangstanker er en anden form for OCD, hvor en person plages af uønskede og påtrængende tanker eller billeder med seksuelt indhold, der strider mod ens egne værdier og moral. Disse tanker kan skabe stor angst og skyldfølelse og er ikke det samme som fantasier, da de ikke er ønskede, men snarere ubehagelige og angstprovokerende.

Typiske former for seksuelle tvangstanker inkluderer:

  • Seksuel orientering OCD (SO-OCD/H-OCD): Tvivl om ens seksuelle orientering.
  • Pædofile tvangstanker: Uønskede tanker om seksuel tiltrækning til børn.
  • Forbudte eller perverse handlinger: Tanker om at have seksuelle fantasier, der føles forkerte herunder f.eks. om voldelige/aggressive tvangstanker om at forvolde skade på sin partner under seksuel aktivitet.

Fælles for seksuelle tvangstanker er at de ofte medfører meget stor angst, skam, skyld og selvhad samt medføre social undgåelse og isolation, hvorfor effektiv behandling er afgørende.

Behandling af både Parforholds-OCD og seksuelle tvangstanker kan være udfordrende, men der er hjælp at hente. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en effektiv behandlingsmetode, der kan hjælpe med at omstrukturere uhensigtsmæssige tankemønstre. Inden for KAT anvendes også eksponering og responshindring (ERP), hvor du gradvist udsættes for de triggere, der fremkalder dine tvangstanker, uden at udføre de tvangshandlinger, du normalt ville gøre.

Det er vigtigt at vide, at seksuelle tvangstanker ikke er et tegn på, at du vil handle på dem. De er blot en del af en lidelse, der kan behandles med den rette støtte og terapi.

At leve med Parforholds-OCD eller seksuelle tvangstanker kan være en prøvelse, men det er muligt at finde ro. Ved at anerkende, at tvangstanker blot er tanker – ikke sandheder, du skal handle på – kan du begynde at frigøre dig fra deres greb. Usikkerhed er en del af livet, også i kærlighed, og det er helt normalt at opleve tvivl. Det handler om at lære at leve med det uden at lade det styre dit liv.

Du er ikke alene. Hvis du kan genkende dig selv i disse oplevelser, er du ikke alene. Professionel hjælp kan være en vigtig del af din vej mod bedring. Tøv ikke med at søge støtte – din rejse mod et sundere forhold til både dig selv og dine tanker starter her.

Denne case er en fiktiv fremstilling og er kun til illustrativt formål. Den er designet til at give indsigt i, hvordan Parforholds-OCD kan påvirke en persons liv og relationer. Eventuelle ligheder med virkelige personer eller begivenheder er udelukkende tilfældige.

Baggrund
Nikolaj er en 35-årig mand, der har været i et forhold med sin kæreste, Sara, i over to år. De er forlovet og ser frem til at gifte sig og stifte familie. Men efter forlovelsen begynder Nikolaj at opleve en stigende usikkerhed omkring deres forhold, som han aldrig har følt før.

Symptomer og tvangstanker
I takt med at bryllupsplanerne skrider frem, får Nikolaj tvangstanker om, hvorvidt Sara virkelig er den rigtige for ham. Han stiller spørgsmål som: “Er mine følelser rigtige”; “Er jeg virkelig forelsket i hende?” og “Hvad hvis jeg aldrig bliver glad”; “Hvad hvis hun ikke er den rette person?” Disse tanker bliver mere og mere påtrængende, hvilket fører til dyb angst og følelsesmæssig tilbagetrækning.

Nikolaj begynder overfokusere på alt det, der ikke er rigtigt ved relationen og ved hans partner. Han kan pludseligt ikke lade være med at iagttage detaljer ved Sara, som han ikke bryder sig om – hendes måde at grine på eller hendes ansigtsprofil fra siden.

I terapien deler Nikolaj sin tvivl  bl.a. om han i det hele taget synes at hun er pæn nok i forhold til, hvilken kvinde han havde tænkt, han skulle være sammen med. Han tvivler mere og mere på sin egen tiltrækning til Sara. Og han får flere og flere tvangstanker, der forvrænger hans oplevelse af hende og skaber følelsesmæssig afstand. Selvom venner og familie oplever Sara som helt normal og attraktiv, kan Nikolaj ikke slippe den indre oplevelse af, at hun måske ikke er pæn nok, hvilket påvirker hans fysiske lyst og tiltrækning.

Objektivt ved han at venner og familie har ret, men hvorfor er han så meget i tvivl om Sara, om hendes udseende og om egen tiltrækning? Forvrængningerne forstærker tvivlen og angsten og giver ham følelsen af, at det nok er bedst bare at afslutte forholdet – ikke fordi han reelt ønsker det. Nikolaj kan ikke længere overskue det ubehag det giver ham og han føler sig stresset og ked af det. Omvendt er han også angst for, at han aldrig finder den rigtige.

Negative effekter på forholdet
Disse tvangstanker påvirker Nikolajs evne til at være nærværende med Sara. Han undgår intime øjeblikke og kærlige gestusser, hvilket skaber spændinger og konflikter i deres forhold. Sara føler, at Nikolaj er fjern og uinteresseret, og Nikolaj overvejer at afbryde forlovelsen, da han frygter, at han ikke kan være en god partner og far.

Søgning efter hjælp
Nikolaj beslutter sig for at søge hjælp. I terapien opdager han, at hans oplevelser er relateret til Parforholds-OCD (R-OCD). Gennem psykoedukation lærer han, at hans tvangstanker ikke er et tegn på, at han ikke elsker Sara, men snarere er en del af en lidelse, der kan behandles.

Behandlingsforløb
I terapien arbejder Nikolaj med at identificere og acceptere sine tvangstanker uden at lade dem styre hans liv. Gennem arbejdet i terapien begynder han at konfrontere sin tvivl og bekymringer om forholdet og genopbygge sin forbindelse til Sara.

Slutning
Efter endt behandling når Nikolaj et punkt, hvor han kan tale åbent om sine tvangstanker uden angst. Han og Sara bliver gift og får børn. Nikolaj udtrykker, at han aldrig har været mere glad i en parrelation og har fundet en dyb kærlighed til både Sara og deres børn, som han aldrig troede var mulig.

Seksuelle tvangstanker kan tage mange former, herunder uønskede og påtrængende tanker om ikke at være i stand til at tyde andres grænser eller ignorere dem eller komme til at udvise voldelig eller aggressiv adfærd og begå overgreb under seksuelle handlinger, trods det måske ligger meget fjernt fra den person man selv oplever at være. Disse tanker kan være ekstremt angstprovokerende og skabe en betydelig indre konflikt for den, der oplever dem. Det er vigtigt at forstå, at sådanne tanker ikke afspejler personens ønsker eller værdier, men snarere er en del af den lidelse, som OCD og specifikt tvangstanker om seksuelt grænseoverskridende adfærd medfører.

Karakteristika ved seksuelle tvangstanker om grænseoverskridende eller voldelig adfærd
Disse tvangstanker kan inkludere:

  • Frygt for at skade en partner/at partneren skader én selv: Tanken om at komme til at forvolde skade på en partner under seksuel aktivitet, hvilket kan udløse stor angst og skam.
  • Aggressive fantasier: Uønskede billeder eller forestillinger om at være voldsom, ikke respektere et nej eller blive aggressiv i forbindelse med seksuelle handlinger, hvilket kan føles dybt forstyrrende for den enkelte.

  • Selvbeskyttelse og kompulsive handlinger
    For at mindske angsten kan personen udvikle forskellige former for selvbeskyttelse. Det kan både være undgåelse af intime situationer og egentlige tvangshandlinger, som har til formål at forhindre, at de frygtede tanker bliver til virkelighed. Eksempler kan være:

    • At gentage bestemte neutraliserende ord eller sætninger i tankerne for at “ophæve” de uønskede billeder.

    • At gennemgå situationer i hukommelsen for at tjekke, om man har opført sig korrekt eller respekteret partnerens grænser.

    • At søge gentagne forsikringer fra partneren om, at man ikke har gjort noget forkert.

    • At opstille rigide regler for, hvordan man må røre, kysse eller være intim – fx kun på bestemte måder – for at undgå risikoen for at miste kontrollen.

    • At overanalysere egne tanker og følelser for at afgøre, om man “kunne finde på” at handle grænseoverskridende.

Behandling og håndtering
Behandling af seksuelle tvangstanker, især dem relateret til vold eller aggression, involverer ofte kognitiv adfærdsterapi (KAT). En vigtig del af behandlingen er eksponering, hvor personen gradvist konfronteres med de tanker og situationer, der skaber angst, uden at udføre tvangshandlinger.

Psykoedukation er også en væsentlig komponent, da det hjælper personen med at forstå, at disse tanker ikke er farlige og ikke definerer dem som menneske. At lære at rumme og acceptere disse tanker, uden at lade dem styre ens adfærd, er en central del af helingsprocessen.

Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis man oplever seksuelle tvangstanker om vold eller aggression, da de kan have en betydelig indvirkning på ens liv og relationer. En psykolog med erfaring i OCD kan yde støtte og hjælpe med at udvikle strategier til at håndtere og reducere disse tanker.

Denne case om Lotte kan bruges til at illustrere, hvordan seksuelle voldelige tvangstanker kan påvirke en persons liv og forhold, samt hvordan behandlingen kan hjælpe med at genoprette forbindelsen og finde fred i usikkerheden.

Baggrund
Lotte er en 26-årig kvinde, der de seneste 8 måneder har været kæreste med Anders. Anders er to år ældre, og de  har lært at kende hinanden via studiet. Parret har haft en stærk tiltrækning til hinanden lige fra begyndelsen. Lotte har haft OCD siden teenageårene, og tvangstankerne har altid omhandlet angst for bakterier og sygdom.

Symptomer og tvangstanker
Undervejs i parrelationen til Anders begynder tvangstankerne også at dreje sig om Anders, og Lotte begyder at opleve tiltagende ubehagelige og invaderende billeder og visualiseringer af, at Anders skulle have lavet overgreb på hende, mens hun sov. Disse tanker er ufrivillige og påtrængende, og de påvirker hendes evne til at føle sig tryg i deres forhold. Hver morgen vågner hun med en intens frygt for, at Anders har gjort hende fortræd, hvilket fører til en overvældende angst og følelsesmæssig afstand.

Lotte er også bange for, i vågen tilstand, at Anders tager initiativ til sex, for hvad-nu-hvis Anders pludelig overskrider hendes grænser eller gør hende ondt, hvilket skræmmer hende dybt. Disse tanker gør hende utryg ved intimitet, og hun har svært ved at dele sine bekymringer med Anders. Lotte tvivler så meget på egen dømmekraft, at hun frygter at respondere ved at anmelde sin kæreste til politiet for overgreb – da hun rationelt ved, at han ikke har lavet overgreb på hende eller  nogensinde ville gøre hende ondt. 

Negative effekter på forholdet
Lottes tvangstanker påvirker hendes evne til at være nærværende med Anders. Hun trækker sig følelsesmæssigt tilbage og undgår intim kontakt, hvilket skaber frustration og forvirring for dem begge. Anders spørger ofte ind til deres intime liv, men Lotte føler sig fanget mellem sin rationelle viden om hans karakter og de skræmmende tanker, der plager hende. Hun begynder at overveje, om hun kan forblive i forholdet, da hun frygter, at hendes tanker vil skade dem begge.

Søgning efter hjælp
Efter at have lidt under disse tanker i et stykke tid, beslutter Lotte sig for at søge hjælp. I terapien lærer hun, at hendes oplevelser er relateret til seksuelle voldelige tvangstanker, en form for OCD, der kan forvride ens opfattelse af intime relationer. Gennem psykoedukation forstår Lotte, at disse tanker ikke er en refleksion af hendes virkelige følelser eller af Anders karakter.

Behandlingsforløb
I terapien arbejder Lotte med at identificere og acceptere sine tvangstanker. Hun lærer at differentiere mellem sine tanker og virkeligheden og begynder at forstå, at hendes frygt ikke definerer hende eller hendes forhold. Gennem eksponeringsterapi bliver Lotte langsomt mere komfortabel med at konfrontere de situationer og tanker, der skaber angst, uden at lade dem styre hendes liv.

Som Lotte arbejder sig igennem behandlingen, begynder hun at genopbygge sin tillid til Anders og deres forhold. Hun lærer at kommunikere åbent med ham om sine tanker og bekymringer, hvilket fører til en dybere forståelse og forbindelse mellem dem. Lotte finder gradvist tilbage til glæden ved intimitet og oplever, at hun kan udforske sin seksualitet uden at lade tvangstankerne overskygge hendes oplevelser.

Voldelige tvangstanker er en form for påtrængende tanke, der involverer uønskede, tilbagevendende forestillinger relateret til vold, destruktion eller aggression. Disse tanker kan være ekstremt ubehagelige og er ofte forbundet med en dyb frygt for at handle på dem. Det er vigtigt at forstå, at personer med OCD generelt har en lavere sandsynlighed for at handle på disse tanker end dem uden OCD.

Karakteristika ved voldelige tvangstanker
Voldelige tvangstanker kan manifestere sig i forskellige former, herunder:

  • Frygt for at skade: Mange oplever frygt for impulsivt at skade andre eller sig selv. Dette kan inkludere tanker om at skubbe nogen, forgifte deres mad eller komme til at forvolde skade på nærmeste pårørende.
  • Obsessioner relateret til overtrædelser: Tvangstanker kan også involvere bekymringer om at begå mindre overtrædelser, som at stjæle eller være skyld i at der opstår vandskade eller brænd i familiens lejlighed.
  • Billeder af vold: Nogle mennesker får livagtige billeder af død eller ulykker, som de ikke har kontrol over. Disse billeder kan være særdeles ubehagelige og kan opstå uden nogen direkte frygt for at handle.
  • Frygt for personlighedens mørke sider: Der kan også være en underliggende frygt for, at man har en iboende voldelig eller psykopatisk side, hvilket forstærker skam og skyldfølelse.

Behandling af voldelige tvangstanker
Behandling af voldelige tvangstanker involverer typisk kognitiv adfærdsterapi (KAT), som fokuserer på at ændre de uhensigtsmæssige tankemønstre. Et centralt element i behandlingen er psykoedukation, hvor man lærer om, hvad OCD er, og at påtrængende tanker er normale og ikke farlige.

En vigtig del af behandlingen er eksponering, hvor personen systematisk udsættes for de situationer eller tanker, der fremkalder angst, uden at udføre de tvangshandlinger, de normalt ville gøre for at neutralisere ubehaget. Dette kan være udfordrende, men det hjælper med at opbygge tolerance overfor de svære tanker og følelser.

Stop kampen mod tankerne. Det er også vigtigt at stoppe med at kæmpe imod tankerne. At acceptere, at disse tanker kan opstå, uden at lade dem definere ens værd som person, kan være en befriende indsigt. Når man lærer at rumme ubehaget ved tankerne, kan de gradvist miste deres magt.

Søg professionel hjælp
Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis voldelige tvangstanker påvirker ens livskvalitet. En psykolog med erfaring i OCD kan tilbyde støtte og værktøjer til at håndtere og reducere disse tanker. At tale åbent om dem kan være en vigtig del af helingsprocessen, og det kan hjælpe med at bryde den isolering, som ofte følger med OCD.

Denne case er kun til informativ og illustrativ brug og bør ikke betragtes som professionel rådgivning. Den har til formål at give indsigt i, hvordan obsessive tanker om at skade andre kan manifestere sig. Hvis du eller nogen, du kender, har brug for hjælp til mentale helbredsproblemer, anbefales det at søge professionel assistance fra en kvalificeret specialist

Baggrund
Mads er en 39-årig mand, der har lidt af OCD siden teenageårene. I sin ungdom oplevede han tvangshandlinger relateret til frygten for, at hans forældre ville dø, hvis han ikke udførte bestemte ritualer. I overgangen fra ung til voksen gik hans OCD i dvale, men efter en stressfyldt periode på arbejdet vendte den tilbage.

Symptomer og tvangstanker
Mads arbejder på en byggeplads, hvor han har ansvar for sikkerheden omkring brugen af maskiner og materialer. Han begynder at få intense og påtrængende tanker om, at hans kollegaer kan komme til skade på grund af hans uopmærksomhed. Mads frygter, at hvis han ikke har sikret, at alt udstyr er korrekt placeret, kan nogen snuble eller få noget til at falde ned over sig.

Efter at Mads er blevet far for første gang, udvidede tematikken for hans OCD sig til også at indbefatte hans familie. Han begyndte at opleve skræmmende tvangstanker om at skade sin kone og datter. Mads får livagtige billeder af, at han vil stikke sin hustru ned med en skarp kniv, mens de laver mad sammen. Disse tanker fylder ham med angst og forvirring, og han frygter, at han vil blive voldelig, selvom han rationelt ved, at det ikke er i hans natur.

Senest har han oplevet panikanfald, når han skal putte sin datter om aftenen. Han får tvangstanker om, at han vil kvæle hende med hendes pude, hvilket skræmmer ham dybt. Disse tanker gør det næsten umuligt for ham at være nærværende med sin familie, og han begynder at frygte, at han ikke kan stole på sig selv.

Negative effekter på forholdet
Mads’ tvangstanker og angst skaber en følelsesmæssig afstand mellem ham og hans kone. Han undgår situationer, hvor han er alene med sin datter, hvilket påvirker hans evne til at deltage i familiens liv. Bekymringerne for at skade sine nærmeste fører til en konstant følelse af skyld og skam.

Søgning efter hjælp
Efter at have lidt under disse tanker, beslutter Mads at søge hjælp. I terapien lærer han, at hans oplevelser er relateret til en form for OCD, der fokuserer på voldelige tanker mod sine kære og angst for at forårsage skade på kollegaer. Gennem psykoedukation forstår han, at disse tanker ikke er tegn på, at han ønsker at skade nogen, men snarere en manifestation af hans angst.

Behandlingsforløb
I terapien arbejder Mads med at identificere sine tvangstanker og lære at håndtere dem uden at lade dem bestemme over ham. Gennem kognitiv adfærdsterapi (KAT) og eksponeringsterapi lærer han at konfrontere sine frygtede situationer, hvilket hjælper ham med at reducere angsten og genopbygge sin selvtillid. Han udvikler mestringsstrategier, så han kan være til stede i nuet med sin familie uden at lade frygten styre hans liv.

Slutning
Gennem behandlingen begynder Mads at føle en lettelse, da han lærer at skelne mellem sine tanker og sine handlinger. Han får mulighed for at kommunikere åbent med sin kone om sine kampe, hvilket styrker deres forhold. Selvom han stadig oplever tvangstanker, føler Mads sig nu mere i kontrol over sin angst og kan fokusere på at være den far og ægtefælle, han ønsker at være.

Klinik

Er du klar til at tage det første skridt?

At søge hjælp hos en autoriseret psykolog er et tegn på styrke – ikke svaghed. Er du klar til at investere i dit mentale helbred? Så kontakt os i dag og book en tid til en uforpligtende samtale. Sammen finder vi ud af, hvordan du kan få glæde af terapien.

+45 42 668 658
Send en mail

Udfyld min formular

© Københavns Kognitive Psykolog v/Filip Breson

42 668 658 Send mail