ADHD
Hvad er ADHD?
ADHD er en del af den brede neurodiversitet, hvilket betyder, at hjernen fungerer anderledes end hos mange andre. Det kan medføre udfordringer med opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet, men også særlige styrker, kreativitet og nye måder at tænke på. Mange oplever, at det kan være svært at fastholde fokus, styre impulser, igangsætte opgaver eller skabe struktur i hverdagen. Samtidig kan der være tendens til hyperfokus, hvor man “sidder fast” i en aktivitet eller tanke. Disse mønstre kan påvirke arbejde, studie, relationer og selvopfattelse. Hos Københavns Kognitive Psykolog hjælpes du med at forstå, hvordan ADHD viser sig hos dig, og vi arbejder sammen på at finde strategier, der mindsker belastninger, samtidig med at dine ressourcer og styrker understøttes.
Symptomer og daglige udfordringer
Mennesker med ADHD kan opleve udfordringer med bl.a. opmærksomhed, impulskontrol og regulering af energi. Det kan gøre det svært at fastholde fokus, igangsætte eller afslutte opgaver, organisere hverdagen og bevare overblikket – både i skole, arbejde, parforhold, familieliv og sociale relationer. Mange oplever også, at de let bliver afledt af både indre og ydre stimuli, såsom tanker, følelser, kropsoplevelser eller sanseindtryk fra lyd, lugt og syn. Der kan forekomme tendens til hyperfokus, hvor man “sidder fast” i en aktivitet, samtidig med at andre opgaver må vente.
Uro er ofte en central faktor og kan være både indadvendt og udadvendt. Indadvendt uro kan bl.a. opleves som en “7-sporet motorvej”, hvor det kan være svært at lukke af for støj og indtryk. Det er vigtigt at vide, at uro kan komme til udtryk forskelligt hos mænd og kvinder. ADHD kan derfor beskrives som at leve med et grovmasket filter, hvor informationer slipper igennem uden den frasortering, som en neurotypisk hjerne normalt håndterer. For mange kan dette bl.a. skabe øget stress, psykisk mistrivsel og udmattelse, og irritabilitet er ofte en del af stressreaktionen. At forstå, hvordan disse mønstre viser sig i din hverdag, er et vigtigt første skridt til at finde strategier, der skaber ro og overskud.
Behandling af ADHD
I arbejdet med ADHD anvendes en kognitiv tilgang. Samtaleterapi giver mulighed for – i trygge rammer – at undersøge udfordringer og finde strategier til struktur og hverdagshåndtering, som passer til dig. Der arbejdes med konkrete redskaber, der kan styrke selvværd, forbedre relationer og gøre det lettere at mestre symptomer på ADHD. Et typisk forløb kan omfatte forståelse for diagnosen, hjælp til planlægning og støtte i praktiske strategier. Forløbet tilpasses altid den enkeltes behov, og både personer med ADHD og pårørende kan have stor gavn af støtte og rådgivning.
Medicin og behandling
ADHD kan behandles med både medicin og psykologiske strategier, og ofte er en kombination mest effektiv. Medicin som methylphenidat (centralstimulerende) eller ikke-centralstimulerende præparater i depot eller som booster kan have god effekt for nogle personer med ADHD. Medicinen kan hjælpe med koncentration, impulskontrol og energi, men er sjældent nok alene – derfor kan kombination med psykologisk behandling være afgørende for at få hverdagen til at fungere bedre.
I psykologisk forløb arbejdes der med forståelse for ADHD, de tre kernesymptomer (hyperaktivitet, impulsivitet og uopmærksomhed) og deres konkrete udtryk i hverdagen. Samtidig udvikles strategier til struktur, planlægning og mestring af udfordringer, så medicinen kan kombineres effektivt med daglige rutiner og coping-strategier. Fokus kan også være på komorbiditet som angst, depression eller OCD, samt håndtering af indre og ydre uro, hyperfokus og stress.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at medicin kan påvirke personer forskelligt – både i effekt og bivirkninger – og at det derfor ofte er gavnligt, at egen læge eller psykiater følger behandlingen. Psykologisk arbejde kan hjælpe med at forstå, hvordan ADHD viser sig hos dig, hvordan strategier kan implementeres i hverdagen, og hvordan styrker som hyperfokus, kreativitet og drive kan udnyttes, samtidig med at belastninger mindskes.
Rejection Sensitivity Dysphoria (RSD) og ADHD
Mange med ADHD oplever en særlig følsomhed over for afvisning eller kritik, ofte kaldet Rejection Sensitivity Dysphoria (RSD). Dette betyder, at negative oplevelser eller feedback kan føles ekstremt intense og overvældende, selv når de objektivt set ikke er alvorlige.
RSD kan vise sig som:
- Kraftig følelsesmæssig reaktion på kritik eller afvisning
- Hurtig nedtrykthed, skam eller vrede
- Overdreven selvkritik og frygt for at skuffe andre
- Undgåelsesadfærd eller overkompensation for at undgå kritik
- Tendens til at misforstå sociale signaler og føle sig forkert forstået
For personer med ADHD kan RSD føre til stress, lavt selvværd og konfliktfyldte relationer, men forståelse og psykologisk behandling kan hjælpe med at håndtere reaktionerne. I kognitiv adfærdsterapi arbejdes der med:
- At genkende mønstre i RSD
- Strategier til at regulere følelsesmæssige reaktioner
- At reducere selvkritik og lære realistisk vurdering af sociale situationer
- At styrke mestringsstrategier, så man kan bevare relationer og personlig trivsel
RSD er ikke en officiel diagnose, men mange med ADHD oplever, at viden om fænomenet giver stor genkendelse og hjælper med at forstå egne reaktioner bedre.
Maskering som mestringsstrategi ved ADHD
Mange med ADHD udvikler tidligt strategier for at tilpasse sig omgivelserne og skjule deres udfordringer – dette kaldes ofte maskering. Maskering kan være en måde at undgå kritik, social afvisning eller negative konsekvenser i skole, arbejde eller sociale relationer. Det kan indebære at overkompensere, følge stramme rutiner, skjule impulser, undertrykke uro eller konstant tilpasse sig andres forventninger.
Maskering kan også manifestere sig som undgåelses- eller sikkerhedsadfærd, hvor personen aktivt undgår situationer, opgaver eller sociale interaktioner, der vurderes som vanskelige at håndtere. Dette kan give midlertidig tryghed, men øger ofte stress, træthed og følelsen af at være “anderledes” eller udmattet.
Selvom maskering kan hjælpe med at navigere i dagligdagen, kan det på længere sigt føre til lavt selvværd, angst og udbrændthed. I terapien arbejdes der med at genkende og forstå maskeringsstrategier, finde alternative mestringsstrategier og skabe større accept af ADHD, så ressourcer kan bruges på at mestre hverdagen fremfor at skjule udfordringerne.
Stress og belastning
Personer med ADHD og ADD er ofte mere stressfølsomme end andre. Hjernen arbejder konstant på højtryk for at sortere indtryk, holde styr på opgaver og regulere energi – og det kan skabe en grundlæggende sårbarhed over for belastninger. Selv mindre forandringer eller krav kan føles som store og uoverskuelige, fordi ressourcerne hurtigt udtømmes.
For mange viser stress sig som indre uro, rastløshed, irritabilitet, problemer med søvn, koncentrationsbesvær eller gentagne perioder med udmattelse. Gentagne nederlag i skole, på uddannelse eller arbejde kan øge belastningen yderligere og føre til lavt selvværd og en oplevelse af aldrig at “slå til”. Over tid kan det betyde, at man opgiver drømme eller ikke får udnyttet sine evner fuldt ud, selvom potentialet er til stede.
For personer med ADD bliver belastningen ofte vendt indad. De kan fremstå rolige udadtil, men kæmper med indre uro, selvkritik og skyldfølelse. Mange har fået at vide, at de er “dovne” eller bare skal “tage sig sammen”, hvilket kan føre til internalisering af symptomer og fejlagtig tro på, at de ikke kan finde ud af tingene. Dette skaber yderligere stress og kan medføre mistrivsel, lav selvfølelse og risiko for angst eller depression.
Leveregler og uhensigtsmæssige strategier
- Altid være i kontrol (ellers falder alting fra hinanden)
- Gøre alting 110 % af andre (ellers afsløres man som dum/doven)
- Altid sætte andre først (ellers byrde/til besvær)
- Rigide systemer for ting, uvillighed til at outsource
- Problemløsning i tankerne, undvigende kommunikation
- Perfektionisme, overkompensation, alt-eller-intet adfærd
- Brug af stimulanser eller adfærd til at dulme uro (fx alkohol, hash, overspisning, arbejde sort, porno, spil)
Styrker hos personer med ADHD/ADD
- Hyperfokus
- Drive og engagement
- Ser sammenhænge andre ikke ser
- Kan blive meget begejstret
- Spontan og kreativ
- God menneskekender og empatisk
- Mange ideer
- God i nødsituationer
- Tillidsfuld
Typiske vanskeligheder
- Bliver overvældet eller overstimuleret
- Socialt ansvar og “antenner ude”
- Naivitet
- Glemsomhed
- Alt-eller-intet, brænder ud eller går i stå
- Tendenser til udsættelse eller at gøre ting i sidste øjeblik
- Voldsomme følelsesudsving
- Mister hurtigt interesse
- Afbryder andre
Hvad er ADD?
ADD (Attention Deficit Disorder) er en variant af ADHD, hvor hyperaktivitet typisk ikke er synlig, og det omtales derfor ofte som “den stille ADHD”. Selvom hyperaktiviteten mangler, kan personer med ADD opleve udfordringer med opmærksomhed, koncentration, organisering og struktur i hverdagen.
ADD kan ses som en del af neurodiversitet, hvilket betyder, at hjernen fungerer anderledes end hos mange andre – med både udfordringer og særlige styrker. Personer med ADD kan have evne til dybdegående fokus på områder, der interesserer dem, kreativitet, refleksion og nye måder at løse problemer på. Denne neuroatypiske måde at tænke på kan dog samtidig medføre, at man lettere bliver distraheret, mister overblikket eller har svært ved at igangsætte og afslutte opgaver.
ADD viser sig ofte mere indadvendt end klassisk ADHD, og symptomerne kan derfor være mindre synlige for omgivelserne. Dette gør, at mange først får stillet diagnosen som unge eller voksne – især piger og kvinder, der ofte maskerer eller tilpasser sig omgivelserne. Mange med ADD fortæller, at de hele livet har oplevet sig selv som “anderledes”, uden at vide hvorfor, hvilket kan påvirke selvværd og trivsel.
Symptomer på ADD
- Uopmærksomhed og hyppige skift i fokus
- Dagdrømmende, mentalt fraværende eller distræt adfærd
- Svært ved at igangsætte og færdiggøre opgaver (hypofokus)
- Vanskeligheder med planlægning, organisering og tidsfornemmelse
- Let distraherbar af indre og ydre stimuli
- Lavt energiniveau og tendens til langsommere tempo
Når ADD giver vanskeligheder
- Problemer med at skabe overblik og tænke fremad
- Vanskeligt at motivere sig selv eller tage initiativ
- Svært ved at planlægge, koordinere og gennemføre aktiviteter
- Udfordringer ved omstilling og forandringer
- Lav selvfølelse og frustration over gentagne udfordringer
Hyperfokus vs Hypofokus
Mens ADHD ofte forbindes med hyperfokus, hvor man kan sidde fast i en aktivitet eller tanke, oplever personer med ADD hyppigt hypofokus, dvs. svært ved at fastholde opmærksomhed og hurtigt skifte fokus. Dette kan føre til lavt tempo, lav energi, oversete detaljer og vanskeligheder med at starte eller afslutte opgaver.
Maskering og selvopfattelse ved ADD
Mange med ADD har internaliseret kritik fra barndom og ungdom, fx “du er doven” eller “du skal yde, før du kan nyde”. Dette kan føre til lavt selvværd, dårlig selvtillid og fejlagtig opfattelse af egne evner. Maskering og overkompensation er almindelige strategier, som ofte opretholder stress og belastning.
Behandling og strategier ved ADD
- Psykologisk støtte, fx kognitiv adfærdsterapi, med fokus på struktur, planlægning og håndtering af hypofokus
- Praktiske strategier til at håndtere opmærksomhed, energiniveau og tidsfornemmelse
- Psykoedukation og indsigt i egne styrker og udfordringer
- Medicin kan hjælpe nogle med opmærksomhed og energi, men virker forskelligt fra person til person
Er du klar til at tage det første skridt?
At søge hjælp hos en autoriseret psykolog er et tegn på styrke – ikke svaghed. Er du klar til at investere i dit mentale helbred? Så kontakt os i dag og book en tid til en uforpligtende samtale. Sammen finder vi ud af, hvordan du kan få glæde af terapien.
