Persondatapolitik

Om tavshedspligt

Reglerne om tavshedspligt i Psykologlovens §21, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-f, finder tilsvarende anvendelse på psykologer.

I henhold til psykologloven er tavshedspligt en essentiel etisk og juridisk forpligtelse, som alle registrerede psykologer påtager sig. Denne grundlæggende norm er designet til at beskytte fortroligheden og integriteten af klienters personlige oplysninger og erfaringer.

Tavshedspligten forpligter psykologen til at bevare fuld fortrolighed om alle oplysninger, der modtages under professionel praksis. Dette inkluderer alle former for kommunikation, observationer og dokumentation. Denne stringent håndhævede standard sikrer, at klienten føler sig tryg ved at dele følsomme oplysninger og skaber et tillidsfuldt og sikkert terapeutisk miljø.

Det er vigtigt at påpege, at tavshedspligten kun kan brydes i yderst begrænsede situationer, hvor det er nødvendigt for at forhindre alvorlig skade på klienten selv eller andre. Denne balance mellem fortrolighed og sikkerhed er omhyggeligt reguleret for at beskytte klienternes rettigheder og velbefindende.

Psykologens overholdelse af tavshedspligten er en etisk hjørnesten og en vigtig del af den professionalisme inden for psykologisk praksis, som udgør et afgørende fundament for et effektivt terapeutisk forhold baseret på tillid og respekt.

Om underretnings- og vidnepligten

Psykologer er som øvrigt sundhedspersonale underlagt en pligt, som precederer tavshedspligten nemlig Underretningspligten jf. lov om Social Service (serviceloven) §153-154.  Som hovedregel kan jeg som psykolog kun videregive oplysninger med klientens samtykke men underretnings- og vidnepligten står over tavshedspligten. Fx hvis der opstår alvorlig bekymring for et barns trivsel og udvikling – der har psykologer underetningspligt og skal videregive informationer herom til de sociale myndigheder i klientens kommune.

Der er to former for underretningspligt;

• Den generelle underretningspligt; ”Alle borgere, også psykologer, har pligt til at underrette kommunen, hvis man får kendskab til, at et barn under 18 år udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare”
• Den udvidede (og skærpede) underretningspligt; ”Alle offentligt ansatte har en udvidet pligt til at underrette kommunen, når de i deres arbejde blive bekendt med forhold hvor der er formodning om at et barn under 18 år har behov for særlig støtte”.

Psykolognævnet har udtalt, at den udvidede underretningspligt også gælder autoriserede psykologer. Denne praksis efterlever jeg også i min praksis.

Vidnepligten – retsplejelovens §168-170: ”Enhver har – med få undtagelser – pligt til at afgive vidneforklaring i retten. Bliver en psykolog indkaldt som vidne i en sag vedrørende en klient eller tidligere klient, skal psykologen møde op og gøre retten opmærksom på, at der som udgangspunkt er tavshedspligt. Retten afgør herefter om psykologen skal vidne og således fritages fra sin tavshedspligt”.

Journalpligt

Autoriserede psykologer skal føre ordnede optegnelser over deres virksomhed, jf. Psykologlovens §14 samt BEK nr. 567 af 19/05/2017 bekendtgørelse om autoriseredes psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser. De nævnte optegnelser skal opbevares i mindst 5 år regnet fra tidspunktet for den senest foretagne optegnelse jf. §6 i ovennævnte bekendtgørelse.

Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så længe, det er nødvendigt.

Persondataforordningen, GPDR

Persondataoplysninger skal behandles i henhold til persondatalovgivningens artikel 6, stk. 1, litra b og f. Psykologen har pligt til at behandle dine data sikkert og fortroligt samt opbevare dem forsvarligt. Oplysningerne opbevares for at kunne sikre klientens behandling og -forløb samt for at gennemføre administrative funktioner forbundet med fx afregningsformål. Oplysninger kan være givet psykologen af klienten selv eller modtaget fra dennes læge, sundhedsforsikring m.fl.

Videregivelse af personoplysninger

I udgangspunkt må personfølsomme oplysninger kun deles med klientens samtykke. Psykologen indhenter, som led i dit behandlingsforløb forskellige informationer om dig herunder lovpligtige under Psykologloven og/eller Bekendtgørelsen om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser, så som, men ikke udtømmende; dit fulde navn, adresse, alder, evt. cpr-nummer. I visse tilfælde bl.a. som beskrevet omkring underretnings- og vidnepligt kan lovgivning kræve videregivelse af dine informationer uden dit samtykke. Dette gør sig også gældende, hvis psykologen vurderer, at klienten er til fare for andre eller sig selv. Der har psykologen pligt til bryde tavsheden for at forebygge skade.

Til tider udveksles der også informationer om dig fx omkring betalingsoplysninger med betalingsformidlere, hvor det er nødvendigt for at kunne gennemføre betaling og lave revision. Betales et psykologforløb delvist af ved brug af sundhedsforsikringer, kommune eller Sygesikringen Danmark vil det være nødvendigt at videregive oplysninger bl.a. om navn, cpr-nummer, antal konsultationer og datoer til betaleren for at du kan opnå refusion efterfølgende for din betaling i klinikken.

Aktindsigt

Som udgangspunkt har man som klient ret til at se sin egen journal. Hvis klienten er mindreårig, har forældrene eller de, der har forældremyndigheden, også som udgangspunkt ret til at se barnets journal.

Der er forskellige regler for, hvornår man som forældre eller forældremyndigheder må se den journal, som ligger til grund for en psykologerklæring. Disse regler afhænger bl.a. af, hvor psykologen, der har lavet erklæringen, er ansat, og om det er en autoriseret psykolog.

Autoriserede psykologer har pligt til at føre journal over deres arbejde med en klient.

Psykologens journal skal indeholde oplysninger om:

• Klientens navn, alder og bopæl.
• Årsagen til henvendelsen, og om klienten er blevet henvist til psykologen.
• De psykologiske undersøgelser, som psykologen har foretaget, og de foreløbige vurderinger af disse undersøgelser.
• Psykologens rådgivning og behandling af klienten.
• Den information, som psykologen har givet klienten om behandlingen.
• Hvem der har foretaget de psykologiske undersøgelser og behandlingen.
• Eventuel anbefaling af kontakt til andre instanser.

Ovenstående liste er ikke udtømmende, læs hele formuleringen i journalføringsbekendtgørelsens §3.