Helbredsangst – når frygten for sygdom fylder hverdagen
Symptomer på helbredsangst
Personer med helbredsangst oplever ofte:
- Konstant bekymring for at have eller udvikle en alvorlig sygdom
- Gentagen kontrol af kroppen, fx måling af puls, temperatur eller blodtryk
- Hyppige lægebesøg og gentagne undersøgelser som EKG eller MR-scanning
- Tankemylder og katastrofetænkning omkring små eller normale symptomer
- Angst eller depression relateret til kropslige signaler
- Søvnproblemer og koncentrationsbesvær
Angsten er ofte centreret omkring specifikke organer eller sygdomme som hjertet, kræft eller neurologiske lidelser. Mange oplever, at tankerne bliver så dominerende, at de ikke tør stole på deres rationelle vurdering, da man aldrig kan opnå 100 % sikkerhed, og der altid vil være en vis risiko.
Hvorfor rammes man af sygdomsangst?
Sygdomsangst kan opstå som en selvstændig lidelse eller sammen med andre psykiske tilstande. Flere faktorer kan øge risikoen, blandt andet:
- Tidligere oplevelser med alvorlig sygdom i familien
- Overdreven opmærksomhed på kroppen i barndommen
- Personlighedstræk som høj sundhedsbevidsthed, perfektionisme eller lav tolerance for usikkerhed
Hvis du oplever, at selv små kropslige fornemmelser tolkes som tegn på sygdom, at du gentagne gange søger forsikring fra læge, internet eller pårørende, eller at tankerne om sygdom fylder meget i hverdagen, kan det være tegn på sygdomsangst.
Lav tolerance overfor usikkerhed
Mange mennesker med sygdomsangst har svært ved at tåle usikkerhed og tvivl. Tankerne kredser ofte om liv og død, sundhed og sygdom, og det kan være svært at træffe beslutninger, når man føler, at verden er uforudsigelig og usikker.
Hvis man har lav tolerance for usikkerhed på områder, som opleves som særligt vigtige, fx egen sundhed, kan det føre til vedvarende bekymring og gentagne forsikringshandlinger som lægebesøg, tests og kontrol af kroppen. Det handler i bund og grund om, at man oplever det som svært at være til i en usikker verden.
At arbejde med denne lavtolerance i terapien er derfor vigtigt – både for at kunne håndtere sygdomstanker og for at opnå større ro i hverdagen. Det kan også være en god idé at drøfte udfordringer med usikkerhed med læge eller behandler som en del af behandlingsplanen.
Sygdomsangst og sociale relationer
Sygdomsangst kan påvirke relationer, fordi mange forsøger at håndtere ubehaget ved at involvere andre mennesker, især nære relationer som forældre eller partner, for at få bekræftelse og forsikring om, at alt er i orden.
Selvom både personen med sygdomsangst og de pårørende handler rationelt, virker forsikringen kun midlertidigt, og tankerne og bekymringerne vender ofte tilbage. Det kan skabe frustration, skyldfølelse og belastning i relationerne.
Der kan derfor være stor fordel i at inddrage pårørende i behandlingen. Det giver dem viden om lidelsen (psykoedukation) og sikrer, at de støtter på en måde, der ikke vedligeholder eller forværrer angsten. Samtidig kan det styrke relationer, der ofte er belastede eller konfliktplagede, og hjælpe med at genopbygge tillid og kvalitet i samværet.
OCD eller sygdomsangst – hvorfor korrekt vurdering er vigtig
Sygdomsangst kan ligne OCD, da begge lidelser kan indebære stærke bekymringer om sygdom og fysiske symptomer. Der er dog forskelle:
- Ved sygdomsangst er angsten primært rettet mod egen krop. Tankerne kan være uønskede, men man kan ikke være helt sikker på, at de ikke er rigtige. Dette fører ofte til sikkerhedsadfærd, fx gentagne lægebesøg, EKG eller MR-scanninger.
- Ved OCD opstår tvangstanker og -handlinger typisk på flere områder, og sygdomstanker udgør kun ét af flere obsessive temaer.
Differentialdiagnostik er vigtig for at sikre, at behandlingen bliver målrettet og effektiv.
Behandling af sygdomsangst
Helbredsangst kan behandles effektivt med dokumenterede metoder:
- Kognitiv adfærdsterapi (CBT) hjælper med at forstå og ændre uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, så man gradvist kan håndtere usikkerhed om kroppens signaler.
- ERP-træning (Eksponering med responshindring) lærer personen at håndtere påtrængende tanker uden at reagere med gentagne undersøgelser eller anden sikkerhedsadfærd.
- Inddragelse af pårørende gennem psykoedukation eller enkelte sessioner kan styrke støtte og relationer, samtidig med at man bryder uhensigtsmæssige mønstre.
- I nogle tilfælde kan medicin være relevant, fx hvis sygdomsangsten er kombineret med depression eller anden psykisk lidelse.
Målet med behandlingen er at reducere angst, bryde katastrofetænkning, mindske gentagne lægebesøg og gradvist genvinde tillid til kroppen, egne tanker og nære relationer.
Hvorfor søge hjælp?
At have en angstlidelse som sygdomsangst kræver som regel professionel behandling. Uden identifikation og arbejde med de negative mønstre, der skaber gentagne cyklusser af bekymring, forstærkes angsten over tid. Livet kan gradvist blive mere indskrænket, og mere tid bruges på sygdomstanker frem for at leve livet fuldt ud.
Dette kan føre til øget kontroladfærd, gentagne lægebesøg, konstant tjek af kroppen samt undgåelsesadfærd og social isolation, hvilket forværrer både angst og livskvalitet. Tidlig hjælp kan bryde mønsteret og give overskud, frihed og bedre livskvalitet.
Er du klar til at tage det første skridt?
At søge hjælp hos en autoriseret psykolog er et tegn på styrke – ikke svaghed. Er du klar til at investere i dit mentale helbred? Så kontakt os i dag og book en tid til en uforpligtende samtale. Sammen finder vi ud af, hvordan du kan få glæde af terapien.
